Bøger / skønlitteratur / digte

Det vilde i os : digte


Beskrivelse


Mennesket er del af naturen og naturen del af os. Smukke økodigte med advarsel og håb til den klimabekymrede læser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2022

af

af

Thomas Olesen

d. 21. jan. 2022

Mennesket er del af naturen og naturen del af os. Smukke økodigte med advarsel og håb til den klimabekymrede læser.

Digte, der tager afsæt i evolutionsvidenskab og biosemiotik og handler om menneskets forhold til naturen. Efter et indledende digt med tilhørende melodi om økokrisen følger en sonetkrans og derefter 16 enkeltstående digte, som alle viser tilbage til sonetkransen. Digtene peger på menneskets slægtskab med alt liv på jorden. I sonetkransen skrives først om orangutangen, som vi deler 97% af vores gener med, og som vi var forbundet med indtil for 14 mio. år siden. Herefter skrives om andre væsner i en faldende grad af genetisk lighed, lige fra sælen over søpungen til det primitive klokkedyr. Digtene advarer om, at menneskets driver rovdrift på naturen, fx i digtet "Kun på prøve": "Vi har brændt så mange skove, / ødelagt for dyr og planter, / overtrådt naturens love, / såret hval og elefanter. // Nu er tiden til at pleje, / holde måde, livet ænse. / Vi har kun det ene leje, / hjem er dér, der er en grænse." I serien er udkommet to andre digtsamlinger Grønne sange til tidenVandplaneten og Vandplaneten : sonetkrans og digte Inkl. dybtrykDigte, der tager afsæt i evolutionsvidenskab og biosemiotik og handler om menneskets forhold til naturen. Efter et indledende digt med tilhørende melodi om økokrisen følger en sonetkrans og derefter 16 enkeltstående digte, som alle viser tilbage til sonetkransen. Digtene peger på menneskets slægtskab med alt liv på jorden. I sonetkransen skrives først om orangutangen, som vi deler 97% af vores gener med, og som vi var forbundet med indtil for 14 mio. år siden. Herefter skrives om andre væsner i en faldende grad af genetisk lighed, lige fra sælen over søpungen til det primitive klokkedyr. Digtene advarer om, at menneskets driver rovdrift på naturen, fx i digtet "Kun på prøve": "Vi har brændt så mange skove, / ødelagt for dyr og planter, / overtrådt naturens love, / såret hval og elefanter. // Nu er tiden til at pleje, / holde måde, livet ænse. / Vi har kun det ene leje, / hjem er dér, der er en grænse." I serien er udkommet to andre digtsamlinger Grønne sange til tiden og : sonetkrans og digte Inkl. dybtryk.

Digtene lykkes med at informere om vores "dybe slægtskab" med alt liv på Jorden, både videnskabeligt og poetisk med den teknisk vanskelige, men smukke sonetkrans.

En anden naturdigter, som benytter sonetkransen, er Arne Herløv Petersen. Se bl.a. Form : digte.