Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det russiske guld


Beskrivelse


Krimi. Dine valg afgør, om du klarer dig som en amatør eller som en førsteklasses efterforsker! Du er leder af en specialenhed på et hold med specialtrænede efterforskere. En pansret konvoj med guldbarrer falder i et farligt bagholdsangreb i Moskvas gader. Nu skal du finde ud af hvor de stjålne guldbarrer er forsvundet hen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juli 2012

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 23. juli 2012

En ny serie Krimistyrken - du opklarer sagen med "Du er selv hovedpersonen" hvor nøgleordene i handlingen er Rusland, kriminalsag og spænding - til fritidslæsning og læsetræning. Ca. 8-12 år.

Første bind i ny serie med konceptet "Du er selv hovedpersonen". I denne serie er det krimien, der er det gennemgående tema. Igen er det læseren selv, der bestemmer handlingen i bogen. Dine valg afgør, om du klarer dig som en amatør eller som en førsteklasses efterforsker! Som læser er du med på en spændende rejse til Rusland. Du er leder af en specialenhed på et hold med specialtrænede efterforskere. Du bliver indkaldt for at løse de allersværeste kriminalsager. En pansret konvoj falder i et farligt bagholdsangreb i Moskvas mørke gader. Nu er det læserens kamp at finde ud af, hvem der har begået røveriet, og hvor de mange stjålne guldbarrer er forsvundet hen? I udseende og udstyr ligner bogen meget bøgerne i serien Helt. Igen er der mange sort/hvide illustrationer i en lidt glat manga-lignende stil. Illustrationerne støtter fint op om teksten. Selv om der både er lange ord og fremmede navne, der måske ikke ligger helt nemt i munden, så gør de få sider og de korte afsnit alligevel at bogen virker rimeligt letlæst og lige til at gå til.

Forfatteren har tidligere udgivet bøger i samme stil og layout i serien Helt. Denne nye serie ligner meget, blot med anden spændings- og rammehistorie.

En bog der vil tiltale drenge i målgruppen, der kan lide at få medbestemmelse i historievalg.