Bøger / faglitteratur

Det magiske nu


Beskrivelse


En begynderbog til at starte et fire ugers træningsprogram indenfor mindfulness op, for at styrke hjernen og få glæde, lyst og overskud. Med 4 meditationsøvelser på cd'en.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2011

af

af

Camilla Sejerøe

d. 19. okt. 2011

En slags mindfulness i pixi-udgave. Her kan alle være med, også de der ikke orker at læse så meget.

Loney Skaaning er uddannet erhvervspsykolog og har arbejdet med mindfulness i en årrække. Hun skriver letlæst og enkelt. Her forklares, hvad mindfulness er, og hvordan man selv kan blive mere "mindful" på en enkel måde. Begreber som "nuet", "at være vidne" og "kontrol" og "breathing" introduceres. Bagerst en 4 ugers introduktion med brug af den medfølgende cd med meditationer.

Der er kommet en række mindfulness-bøger gennem de senere år, bl.a. Mindfulness :ansvar, selvindsigt og fuld tilstedeværelse af Charlotte Mandrup. Det særlige ved nærværende udgave er, at den er lille og letlæst - pixi-agtig - og at den har en cd med med meditationer. Bagerst litteraturliste på hhv. dansk og engelsk.

En fin lille grundbog med øvelser til begynderen i mindfulness. Godt forklaret, enkle øvelser og cd til at bakke op.