Bøger / faglitteratur

Det første skridt : 200 måder at få ting til at ske


Beskrivelse


200 måder at tage det første skridt på formuleret af ledere, forskere, tænkere, konsulenter og embedsmænd, der beskæftiger sig med adfærd og forandringer i såvel privat- som i arbejdslivet. Henvender sig til voksne læsere, der ønsker sig forandringer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2023

af

af

Hamide Kara

d. 24. mar. 2023

200 måder at tage det første skridt på formuleret af ledere, forskere, tænkere, konsulenter og embedsmænd, der beskæftiger sig med adfærd og forandringer i såvel privat- som i arbejdslivet. Henvender sig til voksne læsere, der ønsker sig forandringer.

Forfatter og adfærdsdesigner Henrik Dresbøll har i 20 år arbejdet med strategisk læring, kommunikation og adfærdsændringer. I bogen har Dresbøll bedt 70 mennesker om at give bud på, hvordan man kan skabe forandring på arbejdspladsen og i privatlivet. Bogen indeholder dele som "Anledninger", "Menneske", "Forretning", "Teknologi" og indledes med bl.a. Dresbølls henvisning til adfærdsvidenskaben. For her finder man forklaring på, hvorfor det første skridt er afgørende. Forfatteren skriver: "Tager du det første skridt, forpligter det. Du tager ansvar. Du tager muligheden for at fejle på dig. Du kan stå med skylden, hvis det i sidste ende går galt. Du træder ud af tankernes lune rige og ind i handlingernes rige". Blandt de medvirkende er fx Bente Klarlund Pedersen, Imran Rashid, Signe Bruskin, Thomas Sjödin og Dan Zahavi.

Spændende bog spækket med interessante pointer og budskaber. Vil man vide mere om adfærdsledelse, er bogen et godt valg. Forfatteren giver mange konkrete råd til, hvordan man kan tage styringen og skabe forandringer, ikke kun professionelt men også på det personlige plan.

En anden titel, der også sætter fokus på adfærd og vaner, som giver benspænd, er: Oplagt.