Det er dog den skønneste tid

Den svenske forfatter Kerstin Thorvall (f. 1925) er især kendt for sine mange børne- og ungdomsromaner fra 60'erne og 70'erne. Men også romaner for voksne er det blevet til: Det mest forbudte,1976, Uskyldens død, 1978, og Den forsvundne mor, 1987, der alle på forskellig vis har tematisk sammenfald med denne roman, der som inspiration har forældrenes ægteskab. Hilma, en smuk, klog ogarbejdsom skovhuggerdatter fra Norrland forelsker sig i den levende, poetiske og intellektuelle adjunkt fra Sydsverige. Hans præstefamilie kan ikke få parret gift hurtigt nok, forklaringen fårbruden på bryllupsnatten, hvor brudgommen går amok og må hasteindlægges på den lukkede afdeling. Adjunkt Sigfrid er manio-depressiv, og som diagnosticeret sindssyg må han ikke gifte sig og sættebørn i verden. Selv om Hilma let kunne få omstødt ægteskabet, vælger hun at blive. Ikke af kærlighed men af pligt. Frigid er hun blevet efter bryllupsnattens hændelser. De får en datter, som bliverderes eneste fællesholdepunkt. Handlingen udspiller sig fra begyndelsen af tyverne til 1936, hvor Sigfrid dør. Det er en meget gribende beretning om forført uskyldighed, som både i tema og sproghenvender sig bredt. Kerstin Thorvall fik Moa Martinson Prisen for bogens sociale engagement.

Læs hele vurderingen