Billedbog med den sidste af de 1001 firkantede historier og med en masse fantasifulde billeder, så man selv kan digte videre på historierne. Der er nemlig ingen ende på dem - der er altid en ny historie
Billedbog med den sidste historie i Louis Jensen og Lillian Brøggers serie med 1001 historier og med en masse billeder, så man selv kan digte videre. Fra 5 år og opefter.
Næsten tekstløs (billed-)bog med farvelagte stregtegninger af Lilian Brøgger og Maria Lundén. Tegningerne virker som om de kæder små fortællinger sammen. Forrest i bogens stive omslag er der en lille "rude", som man kan bruge til at komme ind til bogens historier og bagest findes en tilsvarende rude, så man kan komme ud igen. Sidst i bogen findes en én-sides historie af Louis Jensen, der med sin titel "Den et tusinde og første historie" knytter an til hans serie, der begyndte med Hundrede historier
i 1992.
Bogens illustrationer består af tableauer i en fabulerende, poetisk, grotesk, til tider surrealistisk og bevidst barnlig stil. De er befolkede med mennesker og dyr i forskellige situationer - fyldt med fantasi og sære indfald. Målet med de 1001 historier er nået med denne ordløse bog. Men der er i virkelighed ingen ende på historierne - læseren digter selv videre inspireret af bogens billeder.
Bogen må opfattes som sidste bind i Louis Jensen og Lilian Brøggers serie, der begyndte i 1992. Der er ikke andre bøger, der ligner serien eller denne afsluttende bog.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.