Den sidste station : spændingsroman

Denne 11. roman om retsmedicineren Kay Scarpetta knytter sig meget tæt til de øvrige, så meget, at jeg synes det er en nødvendighed at have læst de tidligere for helt at kunne følge med, selv om der lidt opsummeringer hist og her. Varulv, 2002, sluttede med at Kay blev overfaldet af ærkefjenden Jean-Baptiste Chandonne, som hun jagtede i forbindelse med nogle bestialske mord på kvinder, og Den sidste station starter godt et døgn senere. Scarpetta er lemlæstet på krop og sjæl, og selv om hun giver udtryk for, at hun har det fint, har hun det alt andet end fint. Men det bliver værre endnu, hun føler at alle hendes nærmeste svigter hende, de undgår hende, og hun føler, at de holder noget skjult for hende. Der bliver sat spørgsmålstegn ved hendes faglighed, hendes niece Lucy bliver fyret, drabet på hendes elskede Benton bliver taget op igen, hun bliver anklaget for mordet på Diane Bray, og hun bliver fyret indtil hendes sag har været for retten. I romanen er der mange og lange samtaler med hendes veninde, som er psykoanalytiker, og mange af fortidens hændelser trevles op. Ved romanens slutning, som indikerer, at der må komme en fortsættelse, aner man, at Kay Scarpetta står ved en skillevej og en ny begyndelse.

Læs hele vurderingen