Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den forheksede maske. Bind 1


Beskrivelse


Carly Beth på 11 år er træt af at være bange for alting! Hun køber en uhyggelig maske til halloween - nu vil hun skræmme de andre. Men så sidder masken fast!

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 1999

af

af

Jørgen Carlsen (skole)

d. 5. okt. 1999

Titel nr. elleve i trivi-gyser-serien Gåsehud, hvor alle titler er selvstændige afsluttede historier. Hovedpersonen 11-årige Carly Beth bliver drillet groft af et par drenge i skolen og hun pønser på hævn i forbindelse med Halloween-aftenen. I en mystisk butik køber hun en monsterlignende maske, som i glimt forandrer hendes personlighed. Hun udstøder bl.a. mærkelige lyde og ønsker at fortære dem hun forskrækker. Endnu værre bliver det senere på aftenen, da hun opdager at masken er blevet en del af hendes hoved. Den sidder uhjælpeligt fast og først i sidste øjeblik inden en flok monstre vil tilintetgøre hende, lykkes det vha. et kærlighedssymbol at få masken af. Den usandsynlige og ikke særligt gysende historie, der ikke rummer megen person- og miljøskildring, fortælles i 29 korte kapitler i et lidt omstændeligt sprog, der nogle steder er direkte oversat fra amerikansk. Bogen slutter med en smagsprøve – to kapitler – fra bind tolv. Omslaget viser Carly Beth med den ondskabsfulde maske og vil sikkert kunne trække lånere i 11-1 2-årsalderen, men skolebibliotekerne kan tilbyde andre titler, der foruden gys og underholdning giver en vis form for litterær kvalitet. Det sidste har denne bog ikke.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 1999

af

af

Susanna Christensen

d. 5. okt. 1999

Den forheksede maske er bind 11 i Gåsehudsserien. En trivi-gyserserie af amerikansk oprindelse for børn fra 11-12 år. Det er historien om Carly Beth (11 år) som er så "skræmbar?" (citat) at hun konstant drilles med det! Også "vennerne?"; Sabrina og især drengene Chuck og Steve elsker at skræmme livet af hende... Men det er snart Halloween, og Carly bestemmer at tage effektfuld hævn. Hun køber en meget skræmmende maske i en butik. Hun er færdig med at være sød. Først skræmmer hun næsten livet af sin egen lillebror. Senere får hun også ram på Chuck og Steve. Carly mærker selv hvordan hun forandres med masken på, hun bliver en anden (mere dyrisk) og nyder det i starten. Men – masken er ikke til at få af igen. Den er vokset fast til hendes egen hud. Det lykkes Carly at få masken af under ret skræmmende omstændigheder, hvor kun hendes mors kærlighed og en gipsmaske med hendes egne ansigtstræk redder hende – og bedst som vi tror at alt er vel skal lillebroder lige prøve masken... (slut!) Tema og forside vil appellere til børnene men sproget i historien er ret klichefyldt. Det er meget dialog mellem børnene samt Carlys egne indre tanker. Bogens miljø er meget amerikansk. Personbeskrivelsen levnes ikke meget plads. Der er en del skræmmende effekter uden at det virker psykologisk overbevisende. Kun slutningen overrasker.


Folkeskolen

Årg. 117, nr. 9 (2000)

af

af

Tonny Hansen

Årg. 117, nr. 9 (2000)


BUM

Årg. 17, nr. 3/4 (1999)

af

af

Hans Henrik Møller

Årg. 17, nr. 3/4 (1999)



Informationer og udgaver