Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Becca


Beskrivelse


Gyser om børnehjemspigen, som ingen vil have. Indtil en berømt skuespiller pludselig dukker op og insisterer på at adoptere hende. Men hjemme hos Max og hans kone Judith er ikke alt, som det bør være.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2017

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 3. juli 2017

Spændende historie om et børnehjem, en vanskabt pige og et skummelt slot. Til selvlæsning for 10-14-årige piger, der elsker krimi og mystik.

Bogens hovedperson og jeg-fortæller bor på et børnehjem, hvor hun hver dag må finde sig i forstanderindens og de andre børns hån og bagtaleri. Pigen er født med en misdannelse, der skamferer den ene halvdel af hendes ansigt. Forstanderinden siger, at hun skal regne med at bo på børnehjemmet indtil hun bliver voksen, fordi hun er så grim, at ingen vil adoptere hende. Men en dag ændrer alt sig; en kendt skuespiller, Max Winther, besøger børnehjemmet og beslutter sig for at adoptere hende. Men hvad der, til at begynde med, ser ud som et rent eventyr, viser sig snart at være begyndelsen på et helt nyt mareridt. Hjemme hos Max og hans kone er der nemlig noget helt galt. Den svenske forfatter Petter Lidbeck har skrevet mange bøger til børn og unge.

Spændende krimi, hvor uhyggen langsomt sniger sig ind på læseren. Forfatteren er inspireret af Daphne Du Mauriers (voksen)krimi-klassiker Rebecca og bogen har også en lidt gammeldags, mystisk stemning. Bogen er velskrevet og hurtigt læst.

En lignede mystisk og urovækkende stemning kan findes i Kristina Ohlssons bøger om Billie, Aladdin og Simone, der begynder med GlasbørneneDet mystiske hus. Med Det mystiske hus indledes Petter Lidbecks børnekrimiserie om de 3 piger på sporet, der også kan være noget for dig, der er vild med krimi og actionEn lignede mystisk og urovækkende stemning kan findes i Kristina Ohlssons bøger om Billie, Aladdin og Simone, der begynder med Glasbørnene. Med indledes Petter Lidbecks børnekrimiserie om de 3 piger på sporet, der også kan være noget for dig, der er vild med krimi og action.