Bøger / faglitteratur / opskrifter

Demens & madlavning : madlavning kan støtte identitet og trivsel hos mennesker med demens


Beskrivelse


Metoder, værktøjer og gode råd til at fastholde madlavning som en central hverdagsaktivitet for mennesker med demens både i eget køkken eller i institutionelt regi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2018

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 28. maj 2018

En fin bog med fokus på teori og praksis omkring madlavning sammen med demente. Især rettet imod pårørende og fagpersoner omkring mennesker med demens.

Bogen er et resultat af et udviklingsarbejde omkring madlavning og demente. Efter en kort indledning og redegørelse for bogens baggrund følger et kapitel om vigtigheden af at fastholde dementes evner til at lave mad. Både i forhold til identitetsfølelse samt forebyggelse af underernæring. Sidst i kapitlet angives forskellige ernæringsmæssige anbefalinger, samt skemaer over kost til normaltspisende og småtspisende. Næste kapitel handler om at gøre madlavningen til en god oplevelse. Der gives eksempler på sammenhæng mellem livshistorie og madlavning, samt vejledning i at tilpasse madlavningsopgaverne til den dementes evner. Sidste halvdel af bogen giver eksempler på udformning af opskrifter, som demente lettere kan følge. Opskrifterne er illustrerede og vejledningen punktopdelt og detaljeret. Gennem hele bogen brydes teksten op af faktabokse med cases og citater.

Fin formidling af forskning i madlavningens betydning for mennesker med demens. Blandingen af cases og teori fungerer fint, og bogen vil også kunne finde anvendelse på SOSU-uddannelserne.

Et andet eksempel på en bog med madopskrifter, som også demente kan følge, er Billedkogebogen - trin for trin, der imidlertid har en bredere målgruppe samt udelukkende fokus på den praktiske madlavning.