Deadline : digte

Mette Tine Bruuns digtsamling er komponeret i fem afsnit og som i den foregående samling, Glasbilleder, (1997), har digtene karakter af sammenhængende forløb, eller bevægelse: Fra det indledende "Barndomme" til afslutningens "Brud" er der tale om punktuelle nedslag i en personlig udviklings- eller erkendelsesproces. Vel at mærke ikke roligt, episk fremadskridende, men bestående af fragmenter og pludselige glimt af overrumplende indsigter, der handler om at forlade det kendte og begive sig ud på en rejse gennem fortidens og "erindringens tunneller". I deres sprogligt komprimerede form sætter digtene ord på de uhåndgribelige og flydende overgange mellem drøm/mareridt og dagklar bevidsthed frem mod det (gennem)brud, hvor gamle bindinger til fortiden kappes over og "den forandrede stemme/ bryder koden". Som stoffet ellers let kunne indbyde til forfalder MTB hverken til det private eller til det abstrakt psykologiserende. Ordende og billederne taler for sig selv, skaber deres egen betydning, på en måde som giver plads til læserens egen oplevelse og tolkning. Nok er det et afgrænset rum MTB afstikker i sine digte, men hun færdes i det med stor kunstnerisk sikkerhed og autoritet.

Læs hele vurderingen