Glasbilleder : digte

Glasset og skrøbeligheden er gennemgående billeder i Mette Tine Bruuns tredje digtsamling som tegn for det der beskytter og afgrænser jeget i forhold til omgivelserne, men også brister og splintrer ved den mindste berøring. De korte, men komplekse og billedrige digte rummer skarpe sansninger og brudstykker af erindringer med kønnet, kroppen og det erotiske som orienterings- og omdrejningspunkter. Allerede i samlingens første afsnit, "Billedbrud", markeres det at uskylden og idealiteten definitivt er tabt. Der er gået hul på englen, idet "jeg flængede hendes blanke/ kjole/ stod med en vinge i/ hver hånd." MTB's digte færdes sikkert - og undertiden også lidt for sikkert - i zonen mellem drøm og vågen, mellem længslen efter tryghed og trangen til at bryde ud og overskride grænser. Ofte sniger der sig en vis forudsigelighed og skematik ind i hendes tekster. De er nok fyldt med "urolige drømme", men savner billedlig talt det aftryk af ørnens klo som endegyldigt kunne slå hul på det lidt for pæne og forsigtige.

Læs hele vurderingen