Finsk litteratur er for alvor slået igennem i nyere tid, og de mange læsere får her en ny perle.

Hotakainen slog igennem med den prisbelønnede Hjemmefronten og fulgte i 2006 op med Isaak-katedralen. Leila Korhonen er elvstændig erhvervsdrivende i Helsinki. På hendes klinik kan ensomme knudemænd blive løsnet op ved aktiv lytning og blide berøringer. Da en kunde vil mere, går det galt, og det bringer Leila i kontakt med kriminalkommissær Mokka, der i den grad trænger til hendes ydelser. Selv om der både er forbrydelse, efterforskning og straf er det ikke en kriminalroman, men en fantastisk fortælling om ensomhed og kærlighed fortalt med et glimt i øjet og spøjse afstikkere, bl.a. til pornoindustriens historie. Hotokainen skriver som en drøm og kan som få skabe et univers gennem enkle dialoger.

Moderne finsk litteratur har næsten sin egen skæve niche, der bl.a. også omfatter Arto Paasilinna, men fx norske Erlend Loe kan også være med.

Den hidtil bedste roman fra den finske mesterforfatter, der med sproglig elegance og vid har bud til mange læsere af nyere litteratur.