Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De rejste mod vest


Beskrivelse


Efter en lang og hård sejltur ankommer Børge og hans familie til New York. Faderen dør p.g.a. en arbejdsulykke, og Børge må påtage sig forsørgerrollen. I Chicago skaffer han sig job som avissælger.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lisbeth Clausen (børn)

d. 18. dec. 2018

Denne bog er fortsættelsen af »Farvel til Rottereden« (bogm. 84/17), og der er tilsyneladende planlagt endnu et bind. Vi følger Børge og hans familie på deres rejse på mellemdækket fraKøbenhavn via England til New York. Turen foregår under rædsomme forhold. Ankommet til New York lykkes det Børge og hans far at få arbejde ved byggeriet af Brooklyn-broen. Faderen arbejder også herfor bedre løn- og arbejdsforhold -og det ender med at han dør ved en provokeret? arbejdsulykke. Familien fortsætter derefter til Chicago, hvor de kender en de mødte på overfarten. Det lykkesmoderen og Børge at få arbejde - Børge med at sælge danske bøger og aviser. Bogen slutter med at moderen bliver gift med ovennævnte mand og rejser med ham og de mindste børn til South Dakota, mensBørge rejser til Kansas for at være med til at starte en boghandel. Han har netop fået besked om at hans veninde fra København er på vej til Amerika. En udmærket, meget handlingsmættet bog med godeskildringer af familien ogdens evige kamp for at komme videre. Sproget er veloplagt og dejligt og bogen er illustreret med dejlige sort/hvide tegninger. 11-12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ove Frank (skole)

d. 18. dec. 2018

Nr. 2 i udvandrerserien, der startede med »Farvel til Rottereden«. Bogen fortæller om familiens rejse til New York og videre til Chicago. I New York dræbes faderen ved en arbejdsulykke. IChicago møder de en dansk rejsefælle fra udvandrerbåden, August Nilson, der hjælper dem til rette. Sidst i bogen gifter han sig med moderen og tager hende og de 4 mindste børn med ud på sinnyerhvervede farm. Den ældste, Børge, bliver i Chicago, hvor han er godt i gang med at skabe sin egen fremtid som sælger af bøger og aviser. Sidst i bogen rejser han til Kansas City, for der atsælge danske bøger og en dansk avis. En 3. bog i serien er på vej, og seriens bøger bør læses i rækkefølge. Det er en fængslende fortælling med en historisk korrekt miljøbeskrivelse. På trods affaderens død er beretningen stadig gennemsyret af optimisme. God typografi. 11 kapitler med overskrift. 10 sider bruges til et helsides, sort/hvidt valørmaleri til støtte for teksten. Bogenanbefales anskaffet til oplæsning fra 5.kl. og til selvlæsning fra 5.-8. kl.