De fordømtes dronning

Romanen er 3. del i Anne Rices store vampyrkrønike, og den er altså et led i det fantasy-univers, der har gjort forfatteren til en verdens-succes. Bogen henvender sig til alle dyrkere af Rice specielt og genren som helhed.

Det viser sig, at vampyren Lestat med sin rockkoncert og sin optræden, der blev skildret i forrige bind, Mørkets fyrste, har bragt selve Akasha, De Fordømtes Dronning til live, og det bliver indledningen til et stort drama, nok engang bevæger handlingen sig rundt i tid og rum, nok engang forbliver den jordnær - og samtidig bliver den kosmisk. Det måske mest fængende hos Rice er hendes brug af genren, som hun er tro mod ved at lade vampyrer suge blod og have magiske evner. Men hun har så også en evne til at psykologisere disse mørkets væsener, som de fremstår med menneskelige træk, som gør dem til interessante personer og ikke blot skabeloner i det stort opsatte drama med meget blod og død, grumhed og sanselighed - men også med den vanlige humor og poesi. Hvis man kan hægte sig på genren, er værket et medrivende og meningsfyldt tilbud.

Bogen udgives som en del af en større genudgivelse af Rices romaner i paperback, som nu altså fortsat kan læses i rigtig sammenhæng. De fordømtes dronning er et uændret optryk af 3. udg. i serien Samlerens paperbacks.

Rices univers tiltrækker fortsat et stort publikum, som altså her kan glæde sig over, at en etableret succes nu atter genudgives.

Læs hele vurderingen

Hvor de to første bind i A.R.s stort anlagte vampyrserie (En vampyrs bekendelser og Mørkets fyrste) var h.h.v. vampyrene Louis' og Lestats selvbiografier, er historien i De fordømtes dronningbredere både m.h.t. personer og handling. Udgangspunktet er igen den megakoncert, Lestat holder for de dødelige. Postyret vækker alle vampyrers moder, Akasha, og kampen mod hendes forsøg på også atovertage styret i de levendes verden kalder ellers gode vampyrer til våben. Gennem myter og baggrund strækkes handlingen ud over 6000 år. og selvom det solide blodsugerhåndværk stadig er centralt,piftes den indviklede handling denne gang op med andre okkulte krydderier. Bogen vrimler med vampyriske selvantændelser, rituel kannibalisme o.m.a., men det er stadig Rices tænksomme anfægtelser,der sætter stemningen. Mod slutningen bliver bogen helt idyllisk og kun Lestats sataniske indfald på de sidste sider redder det hele fra at ende i en gold omgang middelstandsokkultisme. De mangeord er denne gangoversat til dansk af Marianne Børch, der som sin forgænger får dem til at klinge fint sammen med bogens grundige, gotiske og lidt selvhøjtidelige tone.

Læs hele vurderingen