Bøger / faglitteratur

De bedst egnede : at finde og fastholde de rigtige topledere


Beskrivelse


Om hvordan virksomheder og headhuntere rekrutterer topchefer. Om udvælgelse og vurdering af kandidater, herunder interviews, test og indhentning af referencer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2008

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 25. nov. 2008

Er oplagt til fx virksomhedsledere, der bruger rekrutteringskonsulenter, populært "headhuntere", selvfølgelig for headhunteren selv og for de som gerne vil headhuntes. Til opgavebrug fra godt gymnasieniveau.

Forfatteren, der selv i mange år har arbejdet med rekruttering af topledere, beskriver i sin bog den rekrutterings-branche han kender så godt indefra. Først lidt om historien bag branchen, toplederrekruttering, der i Danmark starter i begyndelsen af 1980'erne. Så beskriver forfatteren grundigt metodik og de praktiske tilgange til rekrutteringsprocessen. Hvordan udvælger man kandidater, og hvordan vurderer man dem, herunder interviews, test og evt. indhentning af referencer, men også fx såkaldte jobsimulerende øvelser. Bogen fortæller også om den nødvendige opfølgning efter ansættelsen af en topleder, her nævnes bl.a. modsætninger som "Det ufrugtbare møgfald og den gode samtale." Et andet emne i bogen er fx rekruttering af bestyrelsesmedlemmer, og bogen indeholder selvfølgelig en lang række eksempler fra det virkelige erhvervsliv. Til sidst afsnit om rekrutterings-branchens fremtid. En række bilag fortæller mere om det praktiske arbejde med rekruttering, fx sammensætning af en lønpakke til en topleder.

Andre bøger om samme emner er fx Anne Mette Skippers Vejen til topjobbet fra 2001, der dog mere retter sig i mod den, der evt. gerne vil headhuntes.

Grundig både teoretisk og praktisk indsigt i jobrekrutterings-branchen.


C3

Årg. 56, nr. 3 (2009)

af

af

Flemming Poulfelt

Årg. 56, nr. 3 (2009)



Informationer og udgaver