Bøger / faglitteratur

Modtryk : penge, erhvervsliv og etik


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2001

af

af

Birgitte Bornæs

d. 5. dec. 2001

Denne danske debatbog ligger i forlængelse af et af temaerne i den meget omtalte No logo, 2001, af den canadiske journalist Naomi Klein. Forfatternes fag er PR, kommunikation og journalistik - de har begge arbejdet i Kunde & Co's PR-gruppe, men arbejder nu freelance. Bogen debatterer udviklingen i David/Goliath-effekten mellem de store firmaer og aktivisterne/græsrodsbevægelserne. De senere år har udviklingen været sådan, at der nu på begge sider er fuldtids journalister/PR-folk, der kan skabe og styre en historie i pressen, d.v.s. en stigende professionalisme af "faget", og hermed også en større grund til at være på vagt over for ufine metoder for den "seriøse" presse. De bedste arbejder for at skabe dialog om et etisk ansvar for mennesker, dyr og natur i de store firmaer, og mange arbejder seriøst med etisk certificering. De værste arbejder med begreber som "badwill" og effekten i følelsesladet tabloidpresse. Der er talrige eksempler fra nordisk erhvervsliv. Det er en meget vedkommende og aktuel debatbog om et hot emne, overkommelig og præcis og med stor inside-viden, men den er ikke helt så sprudlende engageret som No logo.



Informationer og udgaver