Dansk uden tårer : uden indvandring intet velfærd

16 nydanskere er blevet bedt om at skrive om danskheden. De er alle veletablerede i det danske samfund ,og deres refleksioner over danskheden og mødet med danskerne er både velskrevne og tankevækkende. Bogen giver ingen entydige udlægninger af danskheden. Huma Afandi Bakhsh kalder den en primitiv forsvarsmekanisme snarere end en bevidst erkendelse af fælles værdier, og Dominique Bouchet argumenterer for at danske værdier ikke er særligt danske, men alment menneskelige, så det i virkeligheden er civilisationen og ikke danskheden der skal forsvares. Blandt de mange kritiske og underholdende beretninger om mødet med danskerne er Garba Diallos betragtninger over kulturchokket han fik, da han første gang blev inviteret til fest, men selv skulle medbringe mad og drikke. Knapt så underholdende er det at læse om den danske fremmedallergi og selvtilstrækkelighed som mange har oplevet på deres krop. Hvor Kornø Rasmussens Dem og os (2000) peger på farerne det homogene Danmark står over for ved den stigende indvandring, så giver de såkaldte nydanskere der kommer til orde i bogen - forskellighederne til trods - en tro på at indvandringen tvært imod vil kunne hjælpe de træge veterandanskere til at finde deres placering i en verden under hastig forandring.

Læs hele vurderingen