Bøger / faglitteratur / opskrifter

Dansk øl - 1850-1950


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2019

af

af

Lars Ovesen

d. 8. nov. 2019

Vil du kende den dybere historie bag dansk øl og lære lidt om de gamle originale øltyper? Så bør du kigge i denne bog og eventuelt afprøve nogle af bogens opskrifter. For ølentusiaster og hjemmebryggere.

Bogen starter med en kort indledning samt forord, hvorefter der fortælles om øl og samfund. Efterfølgende beskriver forfatteren ingredienser og brygning, hvor der blandt andet fortælles om malttyper, gær, mæskning og humle. Øltyper og opskrifter optager resten af bogen og her findes blandt andet opskrifter på gammeløl, skibsøl samt sødt dobbeltøl. Slutteligt findes ordforklaring, register og kildehenvisninger.

Øl er trendy, så hvorfor ikke kigge på de gamle danske øltyper og tage dem op igen? Her får du hele historien om dansk øl, garneret med masser af opskrifter, så det er bare med at komme i gang. Teksten er letlæst og sammenhængende og opskrifterne er forholdsvis nemme at følge og er baseret på ca. 25 liter øl pr. bryg. Teksten er løbende flankeret at billedmateriale samt tabeller og grafer om produkterne.

For yderligere inspiration og opskrifter se LagerølDen store bog om håndbryg eller Den store bog om håndbrygFor yderligere inspiration og opskrifter se Lagerøl eller .