Bøger / faglitteratur / biografier

Danseglæde og springkraft : 16 spor til balletten


Beskrivelse


Om Thomas Lunds (f. 1974) vej til dansen og den foreløbige kulmination med udnævnelsen til årets danser i 2005 samt en generel introduktion til ballethistorien.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Conni Boll Christensen

2007

For balletinteresserede lånere, der enten er garvede eller novicer udi balletkunsten.

Solodanser Thomas Lund og hans forhenværende lærer ballet- og kunsthistorikeren Ole Nørlyng har skrevet en samtalebog, der beskriver Thomas Lunds fantastiske karriere og samtidig er en odysséen i ballettens mangfoldige verden. Thomas Lund fortæller om optagelsesprøven, livet i og udenfor læseskolen, de mange træningstimer, de første trin på scenen, små og store roller, om skiftende balletmestre, turnéer, dansepartnere osv. Personlige beretninger, som er beriget med Nørlyngs anekdoter og imponerende viden om kunst, musik og ballet. Sproget er letflydende og på intet tidspunkt indforstået. Uddybende oplysninger findes i et afsnit med balletfakta, hvor der er henvisninger til mere information. Desværre er der intet stikordsregister. Rigt illustreret med danserelaterede kunstværker og mange fotos fra både øvelokalet og forestillingerne.

Ole Nørlyng har tidligere skrevet om fx Bournonville, Peter Schaufuss Balletten, Det Kgl. Teaters udsmykning og kunstsamling og ikke mindst tobindsværket Balletbogen sammen med Erik Aschengreen. I fotoværkerne Ballettens børn og Det Kongelige Teater : magien bag scenen får vi også et kik ind bag kulisserne.

Et kalejdoskopisk indtryk af balletverdenens mange facetter, der ikke beskæftiger sig med sladder og intriger, men derimod tilbyder lånerne et grundigt og sobert indblik i en verden, hvor "dans er fødder, der drømmer".


Berlingske tidende

d. 10. nov. 2007

af

af

Vibeke Wern

d. 10. nov. 2007


Jyllands-posten

d. 1. nov. 2007

af

af

Henrik Lyding

d. 1. nov. 2007



Informationer og udgaver