Bøger / faglitteratur / quizzer

Danmarksmester : \Danmark i 1950'erne\


Beskrivelse


Historier og quizspørgsmål om Danmark i 1950'erne - om begivenheder, menneskelige vilkår og ikke mindste om de sammenstød mellem det gamle og det nye, som kom til at præge årtiet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2004

af

af

Karsten Just

d. 23. nov. 2004

Lige som de to øvrige bind i serien, Danmark for hundrede år siden, 2000, og Historier om kærlighed i det gamle Danmark, 2001, bygger denne lille samling historier om livet i Danmark i 1950'erne på en række radioudsendelser. At inspirationskilden er tv-serien Krøniken ses tydeligt, bl.a. illustreres bogen med en række billeder fra serien og der henvises også til begivenheder fra denne, og så er omslaget ren idyl fra Krøniken, men ellers er bogen et underholdende, causerende udblik over de grå 50'ere, som forfatteren selv har oplevet det. Her er de første tv-udsendelser, her er den nye musik, rock'n'roll, her er de lokale filmhelte, de unge vrede forfattere, de politiske begivenheder, kønsrollemønstrene, alt beskrevet fra en personlig synsvinkel. Nogen Hammerich bliver Boesdal ikke, og omfanget er da også et helt andet end i Hammerichs krønike, men en lille morsom indføring i denne tidsperiode er også i orden. Undervejs i de enkelte afsnit er der quiz-spørgsmål, hvor man kan afprøve sin viden om tiden, en meget hyggelig ide.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2001

af

af

Hans Michelsen

d. 12. juni 2001

Danmarksmesters historier om kærlighed i det gamle Danmark kan allerede være læseren bekendt; nemlig fra radioen, hvor Nis Boesdal er vært for et populært program, i hvilket der bl.a. fortælles gode, gammeldags, hyggelige historier. 14 historier bliver det til, og de spænder vidt fra historier om den store kærlighed til historier om den altødelæggende kærlighed. Man kan være enig med forfatteren i, at når kærligheden forsvinder bliver de gode historier tilbage. Historiernes længde og mundrette form gør dem velegnede til oplæsning. I radioprogrammet indgår samtidig en quiz, som desværre ikke er udeladt i bogen. Jeg finder det svært at forstå, hvorfor der i slutningen af en historie om lykkelig kærlighed skal være et quizspørgsmål om hvordan man bliver separeret eller hvorfor vi skal svare på hvilken slags skib Hjejlen er, midt i en beretning om Johanne Louise Heiberg? Uden quizzen er det en charmerende bagatel, som den rigtige låner kan hygge sig med.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2000

af

af

Keld Lau Larsen

d. 3. apr. 2000

Forfatteren har skrevet en række børnebøger og arbejder ved Danmarks Radio. Han samlede i 1998 en række historier fra sine radioprogrammer i bogen: Parykmagerens læredreng og andre fortællinger om danskerne Den nye bog er i samme stil. Det er en samling historier som foregår for ca. 100 år siden. De er udvalgt fra forfatterens quizprogram Danmarksmester. 32 små beretninger hvor der i hver er indlagt tre spørgsmål. Svarene findes bag i bogen. Historierne er godt komponeret og godt fortalt, så man får et øjebliksbillede af den tid. Teksten er først og fremmest beregnet til oplæsning og som sådan virker den nok bedst. Spørgsmålene er kun en mindre del af helheden, og det kræver nogen paratviden at kunne besvare dem. Det er dog mere underholdning end oplysning. Der er samtidige fotos med karakteristiske motiver for den tid. Den henvender sig bredt og der vil være mange lånere til den.