Bøger / faglitteratur / øvelser

Corpus vitalis yoga II


Beskrivelse


Øvelser der udføres bevidst med bestemt åndedrætsrytme og tilsvarende tankeindstillinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. mar. 2013

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 27. mar. 2013

En bog til interesserede i yoga, specielt dem, som ikke bare betragter yoga som gymnastik, men som en form, som forbinder krop og sjæl, specielt den gren af yogaen som kaldes corpus vitalis yoga, det være sig undervisere og elever.

Bogen Corpus vitalis yoga udkom første gang på forlaget Eigenverlag FACTUM HUMANUM, og den har ikke været optaget i bogfortegnelsen. Af Maria Schober findes 2 bøger, en om yoga og en med øvelser. Bogen her bygger på en særlig gren af yoga, som kaldes Corpus Vitalis Yoga, og den er udviklet af Phillip og Maria Schober. Yogaen består af en række øvelser, som udføres bevidst med bestemt åndedrætsrytme og med tilsvarende mantras, tankeindstillinger, og dette skulle ifølge forfatteren give den fuldendte virkning på sundhed og harmoni. Efter en kort indledning om yogaens væsen, 2 opvarmningsprogrammer og en beskrivelse af det fuldkomne åndedræt følger en lang række øvelser. Ved hver øvelse er beskrevet, hvad øvelsen gør, hvilken tankeindstilling, den kræver og hvordan den udføres. Nogle af øvelserne er vist i et sort/hvidt foto, og ved alle øvelser er der små tegninger af tændstikmennesker, som viser de forskellige stadier af øvelserne. Bogen afsluttes med en række vejledende programmer.

Vi har mange bøger om yoga, også mange bøger som forener det kropslige med det åndelige, men ingen andre som beskriver corpus vitalis yoga. I forhold til mange andre bøger om yoga er denne bog meget anonym at se på.

Jeg tror, bogen mest vil blive brugt af undervisere og af dem, der bliver undervist i denne specielle form for yoga.