Bøger / faglitteratur / opskrifter

Cool cocktails : tipsy tricks og herlige historier


Beskrivelse


Mix, rør og shake lækre cocktails. Få historien bag og opskriften på 60 klassiske og moderne cocktails i denne flotte bog, som også fortæller om cocktailens historie og udbredelse. For alle cocktail-elskere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2022

af

af

Line Hoffgaard

d. 18. nov. 2022

Mix, rør og shake lækre cocktails. Få historien bag og opskriften på 60 klassiske og moderne cocktails i denne flotte bog, som også fortæller om cocktailens historie og udbredelse. For alle cocktail-elskere.

Indledningsvis forklares forskellen på en drink og en cocktail: En drink består af to ingredienser, mens en cocktail er lidt mere raffineret med tre eller flere ingredienser. I en række kapitler gives et indblik i cocktailens historie og udbredelse. Man hører om en "Mint Julep" i John Miltons digt "Comus" fra 1634, om cocktailens udbredelse i 1800-tallet på barer verden over, forbudstiden i 1920'ernes USA osv. De 60 cocktail-opskrifter er inddelt efter spiritustype og hvert kapitel starter med et historisk rids af spiritustypens udbredelse: Gin, vodka, whisky, rom, mezcal og tequila, absint og pastis. Alle opskrifter ledsages af "historien bag" og farvefotos. Der er både opskrifter på velkendte cocktails som Isbjørn, Filur og Bloody Mary til nye overraskende cocktails som Turn the Sage med salvie og Danish Highball med tørret lyng.

Indbydende og informativ cocktail-bog, som med de overskuelige opskrifter og flotte billeder vil appellere til alle, der vil kaste sig ud i lækre cocktails. Bogens baggrundsviden appellerer også til dem, der gerne vil underholde og imponere gæsterne.

Bogen går lidt mere i dybden med historien bag cocktails og spirtusser end Bartenderens bedste cocktailsIkoniske cocktails. Se også Ikoniske cocktailsBogen går lidt mere i dybden med historien bag cocktails og spirtusser end Bartenderens bedste cocktails. Se også .