Bøger / faglitteratur / billedværker

Café Dolly: Picabia, Schnabel, Willumsen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling på J.F. Willumsens Museum.

En præsentation af tre figurative eventyrere, Francis Picabia (1879-1953), Julian Schnabel (f. 1951) og J.F. Willumsen (1863-1958), som hver især med stor selvfølelse og en stærkt personlig tilgang til maleriet har formet og fastholdt deres kunstneriske visioner på tværs af tidernes herskende, nonfigurative og konceptuelle strømninger.

Indhold

Annette Johansen: J.F. Willumsen - en jætte mellem pygmæer. Claus Carstensen: Put the blame on mame : om Dolly, plamager, blasfemi og andre farlige ting. Christian Vind: Mellem husene - Willumsen, Picabia og Schnabel. Roberto Ohrt: Erindringen i de tekniske reproduktioners arkiv. J.F. Willumsen - udklipsmapper. Margrit Brehm: Scener for jeg'ets selvbilleder : om Schnabels, Picabias og Willumsens selvportrætter. Francis Picabia - Olgas album. Julian Schnabel - untitled (Egyptian drawings). Anne Gregersen: Visuelle overdoser : overskridelse indefra i Picabias, Schnabels og Willumsens maleri. Billedsider. Biografier Picabia, Schnabel og Willumsen


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2014

af

af

Jette Andreasen

d. 30. jan. 2014

3 omdiskuterede kunstnere Francis Picabia (1989-1953), J.F. Willumsen (1863-1958) og Julian Schnabel (1951-) er samlet på en udstilling på J.F. Willumsens Museum. Bogen, der er udgivet i tilknytning dertil, henvender sig primært til kunstprofessionelle. Men den er med sit imponerende billedmateriale og kraftfulde layout også stærkt appellerende for alle med almindelig interesse for især Willumsen.

Café Dolly er navnet på den café, hvor Claus Carstensen og Christian Vind planlagde udstillingen, men det henviser også til det klonede får Dolly og heraf afledte tanker om autenticitet. Et begreb de 3 har bevæget sig omkring. De har alle udfordret kunsthistoriske traditioner og brugt masseproducerede billeder. Bogens tekster er skrevet af de to kuratorer samt danske og udenlandske kunsthistorikere. Det giver mange vinkler og stort udsyn. Teksterne er interessante bl.a. ved at trænge dybt ned i praksis omkring det at samle og sample private fotos og billeder fra populærkultur. Derfor indeholder bogen også store illustrationer af alle kunstnernes samlinger af reproduktioner, herunder Willumsens mange udklipsmapper. Med udførlige biografier og billedfortegnelse.

Bogens force er dens sammenstilling af de 3 kunstnere. Om Picabia findes ingen monografi på dansk, om Schnabel et udstillingskatalog og om Willumsen senest Leila Krogh J.F.Willumsen, 2006.

Det overdådigt illustrerede katalog stemmer godt overens med det billedmæssige overload, man kan genfinde hos de tre kunstnere.