Bøger / faglitteratur / kogebøger

Brunch - invitér til sprød morgenhygge


Beskrivelse


Opskrifter på en række varianter af brunchretter. Der er kapitler med spicy brunch, nem brunch, fantasifuld brunch, sund brunch og brunch til mange gæster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2011

af

af

Lene Kristiansen

d. 14. jan. 2011

2 mindre kogebøger uden de store armbevægelser eller ambitioner om 2 populære emner . Man fornemmer holdningen, hvorfor gøre det sværere end det nødvendigvis er, men det er ikke et minus at have erfaringer i et køkken.

Inge og Jakob Skovdahl er indehavere af et stort fotofirma, og normalt leverer de kun foto til bøger. Her er de sammen med en kollega også sprunget ud som kogebogsforfattere med 2 mindre bøger. Julebogen har forslag til kager, glögg, julefrokost og julemiddag og bringer trods undertitlen ikke noget nyt. Brunchbogen har forslag til 5 forskellige af slagsen med 5 forslag til hver. Fine og helt i orden og på et niveau, hvor alle kan være med. Hver brunch har en ret med kød eller fisk og noget sødt, kager eller frugt. De kan blandes efter behov, men jeg savner lidt mere brød og pandekagerne. Der er en enkelt smoothie, men ellers er drikkevarer ikke med. Opskrifterne i begge bøger er med foto, ingredienser, fremgangsmåde og personer, men uden tid/arbejdsgang inden for de forskellige "menuer". En indholdsfortegnelse dækker behovet for opslag.

Der er et væld af kogebøger med juleopskrifter for enhver smag, Wassim Hallal og Lynn Andersen har skrevet bøger om brunch og morgenmadsforslag findes desuden i flere almene kogebøger.

2 mindre bøger hvoraf Brunch - invitér til sprød morgenhygge er den mest brugbare i forhold til det, vi har i forvejen. Opskrifterne er nemme og uden den store arbejdsindsats, men der er ikke holdninger til kvalitet som hos så mange andre.