Marianne Grøndahls "breve" har det arbejdende menneske som motiv. Hvad enten hun bevæger sig blandt fattige vaskekoner i Indien eller opsøger kunstnere herhjemme, er det deres livs slid hun fanger. Vi ser sveden i bondens ansigt, og de riller strengene har slidt i violinistens fingre. Hendes billeder er blottet for sensationslyst. Det er ikke det eksotiske, men det almentmenneskelige hun søger. Marianne Grøndahl har været aktiv som fotograf i mere end 40 år, og samlingen indeholder s/h billeder fra de sidste 20. De fleste er hentet på hendes mange rejser eller fra hendes besøg på Den Kongelige Ballet, men der er også enkelte portrætter og en lille serie optaget i Poul Borums lejlighed. Titlen skal tages alvorligt. De enkelte billeder skal læses ikke ses i glimt. Peer Hultberg har skrevet et respektfuldt forord, som indeholder lidt af den patos, bogen iøvrigt er blottet for. Bogen afsluttes med at bringe en fortegnelse over de benyttede billeder med angivelse af tid og sted for optagelsen.