Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Blodulv


Beskrivelse


Trey har lært at han alligevel ikke er den sidste varulv i verden, og tager til Canada for at opsøge sin onkel, Frank. Imens forsøger Lucien og Alexa at indfange den Nekrotop som endnu en gang forsøger at infiltrere Luciens organisation.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2012

af

af

Martin W Hansen

d. 19. sep. 2012

Som resten af serien henvender dette bind sig til de 12+-årige drenge som kan lide dark fantasy. Bogen skal formidles som dark fantasy med fokus på varulve-myter.

Dett er 3. bind i serien om den unge varulv Trey, som hidtil har troet han var den eneste med forbandelsen. Tidligere i serien opdagede han dog, at der alligevel var et medlem af hans familie, som endnu lever, og han tager til Canada for at møde sin onkel, der har skabt et mindre fristed for varulve. Det skal dog vise sig, at Trey måske alligevel ikke får den oplevelse, han havde forventet eller ønsket. For varulvekoblet er ikke meget for den nytilkomne, og alfahannen Jurgen er alt andet end stabilt anlagt, så Trey er pludselig i større fare end nogensinde før. Det er endnu en gang en actionfyldt og spændende fortælling, hvor hovedpersonerne for en gangs skyld tilbringer mere tid hver for sig, og fokus i store dele af bogen ikke er holdt på Trey. Forfatteren skriver bag i bogen, at processen med dette bind har været lang og svær, men efter min mening er det faktisk langt hen ad vejen det hidtil bedste bind i serien. Forsiden er endnu en gang flot med en angribende varulv på en fuldmånefyldt baggrund, som nok skal tiltale målgruppen.

Serien ligner sig selv, og universet ligner en mellemting mellen Cassandra Clares Dødens instrumenter og Dean Loreys Mareridtsakademiet.

Et flot bind i serien. Det virker, som om forfatteren er modnet gennem serien, og med dette bind har skrevet sit bedste hidtil.