Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hereafter. Bind 2 : Dæmonernes angreb


Beskrivelse


18-årige Amelia slår op med sin elskede kæreste, seeren Joshua, for ikke at udsætte ham for fare. Med en jævnaldrende død vodoopræstindes hjælp tager hun kampen op mod dæmonerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2013

af

af

Maria Sjøblom

d. 17. apr. 2013

Placeret mellem bibliotekets mange andre dark fantasy-serier vil denne nemt kunne sælge sig selv og er et fint bud på en god serie til fans af genren, piger fra 12 år.

Her kommer det længe ventede 2. bind i den amerikanske serie Hereafter. Spøgelset Amelia er kæreste med seeren Joshua. Et kompliceret forhold, da de ikke rigtigt kan røre hinanden og hans clairvoyante familie altid har haft tradition for at udrense spøgelser. Dæmonerne fra floden vil af en endnu ukendt årsag have fat i Amelia og hun må slå op med Joshua for ikke at udsætte ham for fare. Hele Joshuas familie bliver alligevel narret til at hjælpe dæmonerne og Amelia lader sig udsætte for voodoo, så hun i stedet bliver en "opstået", som kan spise og skifte tøj, men ikke røre ved mennesker. Sproget er flydende og nutidigt og i dette bind i serien tilsættes flere af de, for målgruppen, vigtige ingredienser så som dyrt modetøj, overnaturlige kræfter og kærlighedsproblemer. Vi får stadig ikke en dyb forståelse af dæmonernes motiv for at ville have fat i Amelia eller reddet hendes far ud fra deres verden, så læseren må spændt vente til 3. og sidste bind.

Der findes mange lignende serier og denne placerer sig kvalitetsmæssigt i den øvre halvdel. Hvor 1. bind i serien begrænsede sig til at minde om Tamsyn Murrays Mit såkaldte efterliv, kommer den med dette bind 2. næsten på niveau med C.C. Hunters Shadow Falls.

En rigtig god bog til de umættelige fans af dark fantasy.