Blindebuk er titlen på Philip Marlowes sidste sag. Her er både detektiven og hans forfatter nået til livstræthedens og resignationens yderste grænse. Den altid melankolske helt har stadig sin hårdkogte overflade i behold og kan stadig klare en professionel revolvermand med et dækjern, men livet interesserer ham ikke rigtig mere. Ikke engang kvinderne kan opmuntre ham, og politiet er blevet høfligt og menneskeligt. Der er ligesom ikke længere brug for en socialt engageret retfærdighedsforkæmper. Alligevel fornægter den gamle Raymond Chandler sig ikke. Bogen hører ikke til hans bedste, men ligger alligevel højt over senere plagiater inden for genren, den hårdkogte kriminalroman, som netop han førte frem til eksistensberettigelse også i litterær henseende. Der er stadig kvalitet både i den rent kriminalistiske spænding, de psykologiske portrætter og samfundsbeskrivelsen. Som for Chandlers andre bøger gælder det, at et afslag på anskaffelse ikke vil kunne forsvares

.