Bøger / skønlitteratur / roman

Babysitteren : krimi


Beskrivelse


Krimi. Kriminalinspektør Emma Sköld ender i koma efter en rideulykke, og da hun vågner op fem måneder senere er meget forandret. I takt med at hun vender tilbage, vokser hendes mistanke om, at det ikke var en ulykke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2016

af

af

Rikke Bruun

d. 12. jan. 2016

Kriminalinspektør Emma Sköld har efter en ulykke ligget i koma i 5 måneder, men da hun vågner, er det med en fornemmelse af, at det ikke var en ulykke. Den eneste, der tager hende alvorligt, er kollegaen Nyhlén, som starter sin egen efterforskning. Bogen er fjerde bind i serien om Emma Sköld, men nye læsere kan godt starte her.

Emma vågner op i en hospitalsseng med følelsen af, at nogen har taget hendes barn. Hun har ligget i koma i 5 måneder efter en rideulykke, og hun må nu sande, at hendes verden er en anden. Hendes kæreste Kristoffer stod alene tilbage med et fire-uger gammelt barn, og i desperation og al hemmelighed har han ladet sin eks-kæreste Hillevi tage sig af datteren, Ines. Den første uge er svær for Emma, for dag for dag vokser hendes mistanke om at rideulykken ikke var en ulykke, og da hun beder sin kollega Nyhlén om hjælp, tager tingene fart. Samtidig vokser hendes mistanke om, at ikke alt er, som det skal være hjemme hos Kristoffer og Ines, hvilket bekræftes, da Nyhlén finder Kristoffer livløs i lejligheden, og Ines er væk.

Efter en lidt langsom start stiger spændingen, og slutningen tager indtil flere overraskende drejninger. En krimi i den blødere ende, og som med sine 114 korte kapitler gør, at man lige tager et kapitel mere.

Der findes en del nordiske krimier med kvindelige hovedpersoner, og denne lægger sig fint i feltet sammen med Camilla Läckberg og Sara Blædel.