Bøger / skønlitteratur til børn

Blå Pingvin


Beskrivelse


Billedbog. Den Blå Pingvin føler sig anderledes og udenfor, da han bliver sendt bort fra flokken. Han drømmer om en stor hval der hjælper ham, og hans triste sang lokker en ny ven til der lærer ham en sang om venskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juni 2016

af

af

Julie Arndrup

d. 10. juni 2016

En fin og eftertænksom historie om en pingvin, der føler sig anderledes og udenfor, om venskab og om at høre til. Velegnet til højtlæsning for børn på ca. 3-6 år.

Bogen handler om en pingvin, der er blå og føler sig udenfor. Alle de andre pingviner er sorte, og selv om den blå pingvin kan de samme ting som de sorte og opfører sig ligesom dem, vil de ikke kendes ved ham og sender ham væk fra flokken. Han føler sig ensom, men bevarer håbet, ansporet af en drøm om at synge for en stor hval der kommer ham til undsætning. En anden pingvin hører hans triste sang, og sammen synger de en ny sang og bliver gode venner. Bogen er skrevet og illustreret af den prisvindende forfatter Petr Horácek.

En poetisk og stemningsfuld billedbog, om den blå pingvin der er anderledes og føler sig udenfor i flokken af sorte pingviner. Illustrationerne indfanger smukt den triste stemning, sneens flimren og til sidst varmen ved et nyt venskab. En bog, der vil fungere rigtig godt som oplæg til en snak om følelser som ensomhed, at føle sig udenfor og mangle nære venner.

En oplagt sammenligning er med klassikeren Mis med de blå øjne som også handler om at være anderledes og blive holdt udenfor.



Informationer og udgaver