Bøger / skønlitteratur til børn

Bedstefars slørugler


Beskrivelse


Billedbog. En pige og hendes bedstefar bygger en redekasse til slørugler. De venter og venter. En aften er der ugler i kassen, og de oplever de spændende dyr på tæt hold.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Bo Knudsen

2007

Billedbog med smukke illustrationer og en stilfærdig historie for de ca. 4-7-årige. Bogen skildrer glæden ved at opleve naturen, og specielt den fascinerende slørugle på tæt hold. En pige og hendes bedstefar bygger en redekasse til slørugler. De venter og venter. En aften er der ugler i kassen, og senere et kuld unger. De flotte illustrationer i Foremans karakteristiske streg og douce farver gør bogen til en nydelse. Teksten støtter det stemningsfulde ved at fokusere på oplevelsen og nedtone mængden af fakta. Bogens poesi vil tiltale nogle børn, men manglen på handling vil også få nogle til at synes, at historien er kedelig. Til slut er der lidt om redekasser og en opfordring til at søge oplysninger på Projekt Slørugles hjemmeside www.tytoalba.dk. Her kan man bl.a. læse, at sløruglen var en af Danmarks mest truede fugle for ca. 10 år siden, men at ynglebestanden nu er tidoblet til ca. 285 par, langt flest i Jylland. Bogen supplerer de mere fakta- og tekstrige Dyrenes liv - sløruglen (1999) og Sløruglen (1991).



Informationer og udgaver