Bøger / faglitteratur

Barnløshed og parforhold : at passe på sig selv og hinanden


Beskrivelse


Om de følelsesmæssige konsekvenser af ufrivillig barnløshed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2006

af

af

Lone Krøgh

d. 9. maj 2006

Ufrivillig barnløshed kan betyde eksistentielle og følelsesmæssige kriser og kan være forbundet med sorg, savn og smerte. Forfatteren til denne gode og indsigtsfulde bog er psykolog og tilknyttet "Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse." Bogen er meget velskrevet og henvender sig til barnløse og til fagfolk, som har problemstillingerne inde på livet. Den behandler emner som hvorfor, det er så vigtigt for de fleste at få børn, hvad barnløshed betyder i forskellige kulturer med eksempler fra religion, myter og historier, kønsroller og -identitet, det at leve som barnløs, den af barnløsheden afledte krise hos begge parter i parforholdet, og om forholdet kan stå krisen igennem og trives og udvikles, eller om det stagnerer og må afvikles. Endelig beskrives det, hvordan man kan komme ud på den anden side, enten som forældre gennem fertilitetsbehandling eller adoption eller et liv uden egne børn. Der er ikke nyere titler om barnløshed end Har du børn? og Ingen børn, begge fra 2003.