Bøger / faglitteratur

Drømmen om et barn : fortællinger om ufrivilligt barnløse


Beskrivelse


Syv par, som alle kender til at være ufrivilligt barnløse, fortæller om glæden, håbet, skuffelserne og sorgen som de har gennemgået for at realisere deres drøm.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. juni 2006

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 6. juni 2006

På samme tid oplysende og gribende bog om ufrivillig barnløshed. 7 par fortæller om problemer med at opnå og gennemføre en graviditet. Det første par, vi møder, er endnu ikke færdige med fertilitetsbehandlingen. Et andet par har fået barn, men tænkte hele tiden "hvis" og ikke "når" barnet bliver født. Nogle forsøger sig med alternativ behandling som akupunktur, nogle bliver gravide flere gange men aborterer igen og igen. Nogle opgiver og søger adoption, mens andre sørger over deres dødfødte barn. Man får et godt indtryk af de mange forskellige problemer og behandlingsmåder, der kan være tale om, og ikke mindst hvor krævende fertilitetsbehandlingerne er, såvel fysisk som psykisk. Det er de store følelser der er fremme her - glæde, sorg, frygt, forventninger, håb og skuffelser. Og så lykken når/hvis det endelig lykkes. Det er meget bevægende læsning. Bogen slutter med et kapitel, skrevet af en overlæge, hvor den medicinske side af sagen belyses og diskuteres sammen med etiske og politiske aspekter. Bogen er hele vejen igennem nem at læse og der er en ordliste bagerst til at forklare fagudtrykkene. Bogen kan læses af alle, der har berøring med problemer med barnløshed, og som ønsker erfaringer, oplevelser og konkret viden serveret på en letlæst og umiddelbart fængende måde. Også publikummet til Virkelighedens verden-serien kan være med her.