Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Barbie i et havfrueeventyr


Beskrivelse


Billedbog. Barbie Merliah er halvt menneske, halvt havfrue. Hendes mor, dronningen af havlandet Oceana, holdes fanget af morens onde søster, Eris. Merliah tager kampen op mod Eris, men kan Merliah vinde den?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2010

af

af

Else Lerche

d. 18. mar. 2010

Mange små Barbie-fans mellem 4 og 8 år vil begejstret gribe ud efter den nye billedbog med Barbie. Bogen baserer sig på dvd-filmen med samme titel.

Barbie Merliah bor hos sin farfar og er dygtig til at surfe. En delfin kontakter hende, og hun opdager, hun er halvt menneske, halvt havfrue. Hendes mor, dronningen af havlandet Oceana, holdes fanget af morens onde søster, Eris. Merliah føler sig tvunget til at tage kampen op mod Eris og Merliah vinder. Historiens indhold og udformning er inspireret af eventyrgenren, men savner eventyrets atmosfære og stramme logik. Den er fortalt på overfladen i et sprog, der nok indeholder mange adjektiver, men alligevel ikke rigtig lever. Der springes fra scene til scene, som ikke altid udvikler sig logisk, måske fordi det er afkortede scener fra filmen. Den ret lange tekst er sat i rammer på de store farvestrålende illustrationer, hvor lyserøde, lilla og blå farver dominerer. De rummer mange detaljer og er tegnet i samme stil som dvd'en. Illustrationerne virker flade og uden liv, ligesom personerne, der ikke rummer mange nuancer. Forsiden viser Merliah med lyserød delfin og en del glimmer.

Der er udkommet flere lignende udgivelser med Barbie, bl.a. Barbie og de tre musketerer, 2009. Bogen minder også om serien med Disneys prinsesser.

Billedbogen er ren underholdning. Handlingen har spændende episoder, men er alligevel ikke rigtig spændende, fordi den mangler atmosfære og dybde. Sikkert er det dog, at piger fra 4-8 år elsker universet.