Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Hvor er Holger? : 25 års jubilæumsudgave


Beskrivelse


Billedbog om Holger, der skal på en jordomrejse. På hvert opslag gælder det om at finde ham i mængden, enten han er i byen, på stranden eller et helt tredje sted.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 1997

af

af

Walther Knudsen

d. 13. aug. 1997

Genudgivelse af det gamle, kendte produkt med tilføjelsen af et par små ændringer har i flere år været et snedigt markedsføringstrick, når det gælder musik og film, så selvfølgelig måtte det også komme til bogverdenen. Kan du finde Holger? er nu blevet til Hvor er Holger? Opslagene er de samme som i originaludgaven, men Holger er flyttet og der er tilføjet flere personer, der kan findes. Jeg forudser, at vi om et par år får tilbudt den oprindelige udgave med seriebetegnelsen Holger Classic! Nyudgaven er næppe af betydning for Holger-bestanden på børnebibliotekerne. Mon ikke de fleste steder har det som på mit bibliotek: Holger og Peter Pedal og et par andre tunge drenge anskaffes løbende for at holde bare nogenlunde trit med efterspørgslen og nedslidningen.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2004

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 19. feb. 2004

Først kom ordinærudgaven i 1987 under titlen Kan du finde Holger?. Denne udgave blev senere erstattet af Hvor er Holger?, hvor Holger var flyttet til en anden placering i billederne, og hvori der lægges op til, at man skal finde andre personer end Holger på billederne. Undervejs er der også udkommet mini-udgaver, og her har vi så "den store Holger-udfordring", d.v.s. Holger i kæmpeformat. Den nye udgave måler 42 x 34 cm, hvilket naturligvis gør det lettere at finde Holger i billeder, der virker knap så myldrende, som i de tidligere versioner. Så vidt jeg kan se, er udgaven i øvrigt identisk med 2001-udgaven (bortset fra størrelsen altså). Børnebibliotekets Holger-fans vil helt sikkert tage vel imod det nye, større format, mens bibliotekarerne nok vil være knap så begejstrede for det lidt uhåndterlige kæmpeformat. For Holger-fans i alle aldre.