Anne-Marie gik i 10. klasse og var på vej ind i gymnasiet, da hendes mor fik konstateret brystkræft i 1996. Vi følger Anne-Maries oplevelser, tanker og følelser gennem moderens ret dramatiske sygdomsforløb, hendes død i november 1998 og et lille års tid derefter. Hun er enebarn og 19 år, da moderen dør, og må tage vare på både sig selv og sin far, der er ganske nedbrudt. Oveni må de samme dag, som de har fundet moderen død om morgenen, tage den tunge beslutning at aflive deres gode, gamle hund, der er begyndt at slæbe bagkroppen efter sig. Og selvom det er moderes død, der fylder, er der også plads til sorgen over Rocky. En ny hundehvalp bliver anskaffet, men omkring moderen, må hun gå den tunge vej gennem sorgprocessen. Bogen er en slags rekonstrueret dagbog. Den er skrevet efterfølgende, men Anne-Marie slår ned på nogle datoer og beskriver nærværende, hvordan hun havde det. Da hun stod midt i suppedasen savnede hun selv noget ikke-teoretisk litteratur om unge, der mister en forælder. Min far døde - min mor døde, 2000, og Børn om mors og fars død, 2000, kunne have været svaret, men denne bog er nok mere ungdomsrettet og kan anbefales til såvel unge i sorg som deres kammerater, pårørende og lærere

.