Apropos Opa

Bogen henvender sig mest til læsere af ny dansk skønlitteratur, til dem, der gerne vil følge unge sproglige talenter.

Forfatteren kender vi senest fra Lunatia, 2004, en sprogligt vellykket monolog i romanform. Tidligere har hun udgivet digte og kortprosa. Dette nyeste værk har faktisk også skikkelse af kortprosa, men det giver alligevel et nuanceret billede af en ung pige i en noget vanskelig position. Hun har måttet opgive universitetsstudiet pga. depressions- og angstanfald og har nu et stilfærdigt job i en butik på Hovedbanegården, hvor hun opsøges af sin fætter. Provokeret af ham begynder hun at spørge til sin families fortid, hun mødes med sin far, og langsomt optrævles for hovedpersonen/fortælleren (forfatteren?) bedstefaderens fortid som nazist under 2. verdenskrig. Der er også fine billeder fra hendes barndom, og generelt må man sige, Butschkow har sin helt egen stil. Teksten har skikkelse af minikapitler på ca. 1 side, nogle mindre; det er hastige men knivskarpe billeder af en families liv i Berlin og København.

Jeg kommer til at tænke på Dy Plambeck, men det er egentlig en dårlig sammenligning, hun er let og humoristisk, og der er grusomme passager her. Men de kan have samme læsere.

Det er en meget interessant udgivelse. Den kan både læses i ét hug og i de naturlige småbidder, måske i toget på vej til arbejde. En forfatter der er svær at sætte etikette på.

Læs hele vurderingen

En smuk og smertefuld roman om den skyld, som går i arv til børn og børnebørn, og som er svær at slippe af med. Opa er død. Min far ringer på min mobil. Det var det, siger han Det er det eneste, der s...

Læs anmeldelse