Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Antikkens arkitektur og dens efterliv


Beskrivelse


Belysning af den græsk-romerske arkitektur og dens efterliv i den italienske renæssance og den danske 1800-tals klassicisme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lise Widding

2007

I denne bog, der primært er skrevet med henblik på gymnasiets undervisning i oldtidskundskab, holdes den antikke græske og romerske arkitektur op mod de senere stilarter, som er inspireret af antikken. Godt halvdelen af bogen omhandler antikken, og her er hovedvægten lagt på at belyse de stilelementer, der karakteriserer den antikke arkitektur, selvom der også er korte henvisninger til den historiske og kulturelle kontekst. Som eksempler er valgt nogle af de kendteste antikke monumenter, og i særlige gråtonede bokse er der uddrag af antikke tekster, især af den romerske arkitekturteoretiker Vitruvius. I bogens anden del gennemgås nogle udvalgte eksempler på den antikke arkitekturs efterliv i den europæiske kultur. Her er vægten lagt på den italienske renæssance, den danske 1800-tals klassicisme samt nogle enkelte nedslag i historicistisk, fascistisk og postmoderne klassicisme. Bogen er præget af at være tænkt som tværfagligt undervisningsmateriale, og der er masser af opgaveforslag, der inddrager fag som matematik, kemi, drama, historie og billedkunst. Men med sin overskuelige form og udmærkede billedmateriale kan bogen også læses af alment interesserede, der fx vil gå på opdagelse i klassiscismens København.