Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Annelise - tretten år


Beskrivelse


Det bliver en barsk omvæltning for Annelise og hendes yngre bror, da de under moderens hospitalsophold skal bo hos deres faster og drikfældige onkel på Vesterbro.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 1998

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 10. sep. 1998

I anledning af, at det er 40 år siden bogen udkom første gang, genudgives T. D.'s ungdomsbog fra 1959. Annelise og hendes bror bor sammen med deres enlige mor. Da moderen bliver syg, indkvarteres børnene hos deres tante og fordrukne onkel på Vesterbro. Her oplever de en dagligdag, som er en kamp for at bjærge noget af onklens løn til almindelige fornødenheder, før den bliver drukket op. A. møder også drengen Jan, som hjælper hende og i sidste ende opklarer de pyromanbrande, som onkelen mistænkes for. Bogen slutter med, at moderen bliver rask, og at familien samles igen. Bogens skabelonagtige handling, som ifølge bogens efterord er konstrueret af forlagsredaktør Permin, minder ikke så lidt om handlingen i datidens seriebøger. Men i samtiden var det usædvanligt, at en ungdomsbog kunne have en hovedpersonen, der var barn af en enlig mor, og som levede et fattigt liv på storbyens bund, noget 70ernes børnelitteratur radikalt ændrede. Det, der får T. D.'s bog til at stå sig idag, er først og fremmest hendes sproglige sikkerhed, hendes præcise miljøtegning og personkarakteristik og hendes ironisk-humoristiske tone og beskrivelser. Der er en næsten Herman Bangsk humor i beskrivelsen af nogle af de voksne småkårsfolk i bogen, og beskrivelsen af A.'s gryende forelskelse er nænsom og fin. I 1959 var bogen en ungdomsbog, men i dag vil jeg nok sige selvlæsning fra ca. 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 1998

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 10. sep. 1998

Lad det være sagt med det samme: Det er ikke nogen god ide at genudgive Annelise tretten år . Heller ikke selv om den får betegnelsen moderne klassiker. Børnebogen, der fik Kulturministeriets Børnebogspris i 1959, er et godt tidsbillede, og der optræder herlige personer som fx fasteren og den drikfældige onkel, men plottet i historien, hvor Annelise og vennen Jan afslører en pyroman, er lige så støvet som de seriebøger, efterskriften tager afstand fra. Paperbackens udstyr medvirker til det støvede indtryk. Jeg har ikke haft mulighed for at sammenligne tidligere udgaver med denne, da bogen er kasseret på mit skolebibliotek, men jeg tror, det fx. vil genere de fleste nutidige læsere, at Jan tager "T-skjorte" på. Elever i 8.-10. kl, der gerne vil læse Tove Ditlevsen, er bedre tjent med at gå i gang med forfatterens voksenbøger. De vil ikke af egen tilskyndelse vælge denne udgave. Efterordet af Karen Syberg er for den interesserede lærer. Bogen kan bruges i en frilæsningskasse i 7.-10. kl eller i forbindelse med forfatterskabslæsning for samme elevgruppe.


Information

d. 21. nov. 1958

af

af

Else Sandvad

d. 21. nov. 1958


Politiken

d. 17. dec. 1958

af

af

Aage Børresen

d. 17. dec. 1958


Berlingske tidende

d. 24. okt. 1998

af

af

Kari Sønsthagen

d. 24. okt. 1998