Der har allerede været megen medieomtale af denne sympatiske bog af cirkusprinsessen/dronningen af cirkus Diana Benneweis. Bogens ærinde er at afmystificere psykisk sygdom og behandling herfor. Hun udviklede p.g.a. voldsom medicinallergi pludselig en behandlingskrævende psykose, som hun har overvundet ved kontrolleret medicinforbrug og psykoanalyse, ved at arbejde med sit sinds traumer - og sin jernvilje. For at forklare det psykologiske grundlag for sin elendige selvværdsfølelse fortæller hun om sin barndom, "faderbindingen" til bedstefaderen Eli Benneweis, det stærkt styrende og overvågende familieliv, nederlag i ægteskab og samliv, hårde pligter og kæmpestort ansvar man ikke kan sige fra, et arbejde hvor man er 100% med eller ikke er med, og en grundfæstet følelse af aldrig at være god nok. Bogen når uden klynkeri sit formål og tegner samtidig et portræt af et modigt og stærkt, men usikkert menneske, der nu har genfundet livsglæden igennem en svær proces, og fortæller om livets helt basale lykke i børn, gode venner og det helt private refugium langt ude i Sveriges natur

.