Bøger / faglitteratur til børn

Alt om tid - sådan cirka


Beskrivelse


Letlæst faktabog om hvad tid egentlig er, og hvordan vi taler om den.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. juli 2012

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 13. juli 2012

Letlæst bog i en ny serie, Carlsen letlæst fakta. Bogen kan bruges til den første faglige læsning og læsetræning fra 8-9 år (2.klasse). De filosofiske og finurlige vinkler på emnet lægger op til samtale og dialog. Bogen kan indgå i et emnearbejde.

Tid er et begreb, der er svært at forklare. Bogen fortæller bl.a. om begrebet i forhold til alder, herunder jordens alder, fortid, nutid og fremtid, for lidt tid og for meget tid, rekordtid og tidsrejser. Forfatterne formår at kigge på dagligdags ting og begreber fra nye, overraskende og finurlige vinkler, som pirrer og animerer læseren til at undres og stille nye spørgsmål. Bogen er gennemillustreret med lidt grove, farvestrålende illustrationer over hvert opslag. De spiller på fornem vis sammen med teksten og danner en helhed samtidig med, at de understøtter læsningen. Det er de to forfatteres første udgivelse sammen. Johan Unenge har skrevet flere bøger alene, men har sammen med Måns Gahrton også skrevet flere bøger bl.a. "Rosa-bøgerne".

Der findes ikke nyere bøger, som behandler emnet på samme måde og med samme målgruppe.

En letlæst, filosofisk og humoristisk faktabog med mange finurlige vinkler på vores opfattelse af tid, som målgruppen af begynderlæsere vil fryde sig over.