En barsk roman, der kræver nærværelse af læseren, og som mere er en dyb psykologisk beskrivelse end en historisk skildring. Forfatteren debuterede i 1982 og modtog Nobelprisen i 2009, hvilket har gjort, at flere danske læsere har fået øje på hendes værker.

I slutningen af 2. verdenskrig deporteres den 17-årige Leopold til en russisk arbejdslejr i Ukraine, og her knokler og sulter han sig igennem de næste 5 år. Romanen er delt op i mange små kapitler, der bugner med store og små oplevelser og detaljer fra lejren, der alle er beskrevet igennem Leopolds skarpe sansninger. Beskrivelserne af livet i lejren, og særligt hvordan konstant sult og hårdt slid nedbryder og umenneskeliggør fangerne, er grusomt og intenst beskrevet igennem et sprog, der både er poetisk og billedskabende.

Martin Amis skildrer i Mødernes hus livet i en anden af Ruslands mange Gulag-lejre. I Primo Levis Hvis dette er et menneske finder man også samme grumme og præcise beskrivelser af fangelejr-menneskets forfald.

Barsk og velskrevet roman, som rumsterer med beskrivelser af grusomme vilkår og konsekvenserne af opholdet i en russisk arbejdslejr. Fortællingen er intens og sanselig, og selv om den afspejler en historisk virkelighed, er det den psykologiske indsigt, der kommer under huden på læseren.