Selv om bogen ikke bringer noget epokegørende nyt, vil den med sin enkle, praktiske tilgang kunne bruges af de fleste forældre.

Den tyske forfatter er psykolog og adfærdsterapeut og mor til tre børn. Hun forener faglig viden, erfaring og almindelig sund fornuft og udtrykker sig klart og præcist i et hverdagsagtigt sprog blottet for fagterminologi, lidt i stil med Sigrid Riise. Det gode eksempel og ikke mindst kærlighed er en forudsætning for at lære børn acceptable adfærdsnormer, men i de fleste tilfælde er der desuden brug for nogle værktøjer, og det er netop, hvad forfatteren tilbyder. Belyst ved en masse konkrete eksempler viser hun, hvordan forældre kan vende uheldig adfærd hos deres børn, lige fra spædbørn til skolebørn. Hun fortæller om de mest udbredte former for problemadfærd, belyser de grundlæggende fejl forældre begår og angiver konstruktive måder at bryde den onde cirkel på.

Selv om der er mange andre, mere omfattende bøger om børneopdragelse, er der også behov for en let tilgængelig bog som denne. Den udkom første gang i 2003, og de to udgaver er identiske.

En let tilgængelig, jordnær bog med masser af gode forslag til og praktiske eksempler på, hvordan forældre kan blive bedre til at sætte grænser for deres børn, lige fra babyer til de yngste skolebørn, og lære dem gode adfærdsregler.

Alle mennesker har brug for regler for adfærd, men børn skal først lære dem, og det kan gøres mere eller mindre hensigtsmæssigt. I bogen gives gode råd om, hvordan man opstiller regler/sætter grænser i hjemmet, lærer barnet at respektere ens egne grænser, uden at man behøver at skælde ud. Der skal læres forskelligt på forskellige udviklingstrin, så forfatteren, der er psykolog og mor til 3, giver eksempler på, hvordan man gør over for spædbarnet, børnehavebarnet og skolebarnet på 7-8 år. Forældre gør fejl: råbe højt, true med repressalier, som ikke bliver effektueret og flere andre. Også her har hun gode anvisninger: Ved at vise samme situation med en fornuftig og en ufornuftig reaktion hos forælderen, bliver det åbenlyst, hvad hun mener. Til sidst giver hun et forslag til hvordan man kan lave en forældreplan for at sætte grænser, som lyder plausibel og mulig at arbejde med. Bogen sluttes med få, men relevante henvisninger. Der kommer mange nye bøger om børneopdragelse og grænsesætning, og Kast-Zahn bringer vel intet revolutionerende nyt; til gengæld kan hun beskrive en genkendelig familiesituation og give håndterlige redskaber til løsning af problemerne. Hun har en ro og et overblik, der får mig til at tænke på Anna Wahlgren og Sigrid Riise, og det er bestemt positivt ment.