Lufthavne
Erik Helger
Korte eksperimenterende digte, der kredser om naturen og livets kontraster i det store og det små. For interesserede i lidt abstrakte digte, der udfordrer til at digte med og ikke siger det hele.
Beskrivelse
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 3. feb. 2023
af
af
Kent Skov Andreasen
d. 3. feb. 2023
Korte eksperimenterende digte, der kredser om naturen og livets kontraster i det store og det små. For interesserede i lidt abstrakte digte, der udfordrer til at digte med og ikke siger det hele.
Digtsamling af Erik Helger, der trods mange udgivelser må siges at høre til den lyriske undergrund, selv om han har udgivet digte siden 1975. Han har senest udgivet digtsamlingerne HorisontLufthavne og LufthavneDigtsamling af Erik Helger, der trods mange udgivelser må siges at høre til den lyriske undergrund, selv om han har udgivet digte siden 1975. Han har senest udgivet digtsamlingerne Horisont og .
EH er vedholdende og konsekvent i sin form, hvor ikke alt fortælles eksplicit: "der må da være noget/i stolen//galaksen/hurtigere og hurtigere/i mørket//i et gaskammer/der hedder Sibirien/bor Dimitri//som i en byge//med lidt opklaring//". Digtene kræver sit - ikke pga. kompleksitet eller sproglig ambition, men ift. en abrupt stil grænsende til det surrealistiske. De fordrer nærvær, før der gives tilbage: "atmosfære/med sprængstof/fersken med barn/mølle med stub//stilhed/uden paraply//". EH har fokus på natur og naturens elementer i kontrast til det menneskeskabte. Det er ikke altid helt i skabet, men stedvis vellykket som her: "tak til/dråben/der lyder som regnen//tak til/det blege/bløde tilfælde//. Virkemidlerne er denne gang skærpet med det uforudsete.
EHs særegne blanding af det konkrete, det absurde og humoristiske indfald leder stadig hen til Viggo Madsen og Henning Mortensen, men også til Lene Henningsens seneste og mod den nyere digter, Morten Chemnitz i Hæld.
