Bøger / faglitteratur

Afskaf affald : fremtidsskrift


Beskrivelse


Bogen falder i tre dele, hvor der i første del opridses en række fakta helt fra Jordens skabelse. Mens 2. del er en fiktiv fremtidsberetning om Christianias Skraldemandshær, hvori også Nomas navnkundige René Redzepi optræder som 60-årig; for at munde ud i 3. del som angiver nogle konkrete handlinger. "Man afskaffer ikke affald ved at bortskaffe det. Man afskaffer affald ved at bruge det - som råmateriale.".

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2012

af

af

Alma Lind Jensen

d. 27. apr. 2012

Bogen henvender sig bredt til alle, som interesserer sig for genanvendelse og bæredygtighed. Det er en debatbog.

Den filosofisk fabulerende Tor Nørretranders fornægter sig ikke i dette kampskrift om fremtidens affald, der bør afskaffes. Så er det sådan set sagt, men der hører selvfølgelig mere til den historie. Bogen er et bestillingsarbejde udfærdiget i anledning af RenoSams (en forening af kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber) 25 års jubilæum i 2011. Den falder i 3 dele, hvor der i første del opridses en række fakta helt fra Jordens skabelse. Mens 2. del er en fiktiv fremtidsberetning om Christianias Skraldemandshær, hvori også Nomas navnkundige René Redzepi optræder som 60-årig; for at munde ud i 3. del som angiver nogle konkrete handlinger. "Man afskaffer ikke affald ved at bortskaffe det. Man afskaffer affald ved at bruge det - som råmateriale.".

Cradle to cradle på dansk 2009 præsenterer en lignende affaldsfilosofi, hvor affald skal tænkes ind som ressource i en ny livscyklus fra vugge til vugge.

Det var en god idé at bede Tor Nørretranders udarbejde dette jubilæumsskrift, som ellers godt kunne være blevet en støvet sag til papirkurven. Nu er det blevet en flot manifestation for en bæredygtig fremtid. Bogen bør ikke afskaffes men anskaffes.


Teknik & miljø

2012, nr. 1

af

af

Jacob H. Simonsen

2012, nr. 1