Bøger / faglitteratur

Afkastet og anstændigheden : social ansvarlighed i kritisk belysning


Beskrivelse


Bogen giver en kritisk fremstilling af CSR (corporate social responsibility) som et socialt og politisk fænomen, der ikke kun involverer private virksomheder, men også stat og civilsamfund. Ud over at beskæftige sig med CSR som praksis, giver bogen indblik i teori- og begrebsudviklingen på den sociale ansvarligheds område. Den diskuterer de forskellige, politisk-ideologisk betonede kritikker af CSR, og samtidig belyser den spændingerne mellem virksomheders kommunikation om CSR og deres faktiske handlinger og organisering af arbejdet med social ansvarlighed.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 26. aug. 2011

Målgruppen er ledere og medarbejdere som arbejder med social ansvarlighed, det man kalder CSR - corporate social responsibility. Rettet mod videregående studier.

Steen Vallentin er lektor på Copenhagen Business School og bl.a. medredaktør på Forretning eller ansvar? - social ansvarlighed i små og mellemstore virksomheder, 2008. Hans nye bog på akademisk niveau er ikke nogen praktisk guide, men ser teoretisk grundlæggende på CSR. I forordet står bl.a.: "Udgangspunktet for denne bog er, at CSR i bund og grund er et ambivalent fænomen, som kalder på kritisk refleksion og stillingtagen". Og det lykkes i bogen, hverken at idealisere eller dæmonisere. SV møder fx med følgende ord den politiske kritik af CSR: "Det er lige så ensporet at betragte CSR alene som et udtryk for kold og kynisk økonomisk beregning, som det er på forhånd at sætte CSR lig med etik og socialt sindelag". Bogen redegør grundigt for udviklingen indenfor CSR. Et interessant kapitel hedder "Ansvarets problem; fra Holocaust til moderne kapitalisme og CSR". I epilogen konstaterer SV: "For, hvad man end måtte synes om det, synes CSR at være kommet for at blive".

Andre mere praktisk orienterede bøger om CSR er fx Hvad enhver virksomhed bør vide om CSR, lovgivning, forbrugere og medier og Corporate social responsibility : en guide for virksomheder og organisationer.

Teoretisk grundbog om CSR, der mest har læsere på de større biblioteker med videregående uddannelser i nærheden.


Berlingske tidende

d. 11. sep. 2011

af

af

Birgitte Gether

d. 11. sep. 2011


Arbejdsmiljø

Årg. 28 nr. 1 (2012)

af

af

Tina Løvbom Petersen, Niels Erik Karkov

Årg. 28 nr. 1 (2012)