Bøger / faglitteratur / kogebøger

59 skarpe - en kogebog


Beskrivelse


Opskrifter på retter med grøntsager som græskar, kartofler, løg, kål, gulerødder, grønne snacks og flere andre. Herefter kommer sylt, saft, til osten, dessert og til kaffen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2013

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 3. maj 2013

Til alle der gerne vil prøve noget nyt med grøntsagerne i centrum.

Opskrifterne i denne kogebog er udviklet af fire unge, nyuddannede danske kokke. Fokus er på otte af de mest elskede og almindelige grøntsager. Det er dog ikke en vegetarkogebog. Det er bare grøntsagerne der er udgangspunktet for måltidet. Bogen indeholder opskrifter på grønne snacks, retter med grøntsager som græskar, kartofler, løg, kål, gulerødder og flere andre. Herefter kommer sylt, saft, til osten, dessert og til kaffen. Bogen afsluttes med et godt index. Retterne virker lækre, forholdsvis enkle at lave med overskuelige opskrifter og kendte ingredienser. Der er både kendte og nytænkende retter at byde på. Specielt opskrifterne på snacks virker nye for mig - prøv chips af blå kartofler, fiskeskind eller vagtelæg i balsamico. Alle retter er som udgangspunkt til fire personer. Når man køber bogen er man med til at støtte Kræftens Bekæmpelses tilbud Ditliv (bedre livskvalitet med en kræftsygdom - se mere på www.ditliv.dk).

Der er i de senere år kommet rigtig meget fokus på grøntsagernes betydning og beretigelse til måltiderne. Denne kan måske sammenlignes lidt med: Spis grønt hele ugen, 2013 af Alice Hart.

Et godt bud på en ekstra kogebog til dem der gerne vil afprøve nye retter; primært med grøntsager og samtidig leve sundt.