Bøger / faglitteratur

301 ideer til sjov på arbejdet


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2002

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 29. maj 2002

Amerikansk forfatterduos bog om arbejdsmotivation og øget arbejdsglæde, dedikeret "Til alle, der elsker at have det sjovt". Og det er vi mange som lunt smilende bifalder. Bogen er i 7 afsnit om arbejde, kommunikation, undervisning, møder, anerkendelse, team og handlinger. Overskrifterne er f.eks. "Arbejdsmiljø: Fnis, mens du arbejder", "Møder: Har det sjovt - Gid du var her", "Teamopbyning: Sådan gør du samarbejde til en leg" og sidste afsnit bl.a. med "Tolv trin til sjov". Afsnittene "hjælpes" på vej af små figurer symboliserende sjove fakta, sjove hjælpemidler, sjove citater og historiefortælling. Bogen er spækket med citater som "Glade medarbejdere er produktive medarbejdere", "Dont́ worry, be happy" og "Tiden flyver, når man har det sjovt". En enkelt, som altid, sjov stribe med Dilbert af Scott Adams har også fundet vej til denne lille bog som sandsynligvis er ment uhøjtidelig og forløsende morsom, men som hele tiden er i fare for at kamme over i for pjattet, poppet peptalk. Med et overforbrug af sjove figurer og citater, en rodet opstilling og sparsomt egentligt stof har jeg svært ved at se bogens fornuftige brug i bibliotekssammenhæng, og det skriver jeg med fare for at score som en "dødbider" på bogens "humørbarometer".



Informationer og udgaver