Bøger / faglitteratur / blandede skrifter

117 stemmer : fremmed og nært : om drømme og visioner


Beskrivelse


117 personer har i form af prosatekster eller digte beskrevet visioner og drømme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2012

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 28. juni 2012

Bogen er god at henvise til, når der tales om drømme og visioner. Man finder både brugbare og gribende tekster.

Svennevig har kontaktet 116 personer for at få beskrevet deres drøm eller vision. Det er der kommet denne samling stemmer ud af, 116 + redaktørens. De 117 stemmer præsenterer et bredt spekter fra de kreative fag, kunstnere, forfattere, journalister, og fra de terapeutiske og medicinske fag. Der er en svag overrepræsentation af personer med anden etnisk baggrund end dansk, bl.a. en fribyforfatter. For de fleste er formen prosa; men der er også digte, bl.a Pia Tafdrups "Syv kjoler for synligheden". Mange af drømmene og visionerne er af samfundsmæssig eller politisk art. Der refereres hyppigt til "Det arabiske forår". Der er visioner om fred og om frihed til at tale og skrive. Der er drømme om bare at lære at læse og skrive. Der er beskrivelser af drømme opstået i fangenskab med tortur. Der er visioner om kommende kunstværker. Der er visioner om det lykkelige liv, hvor man udfolder sit potentiale. Egon Clausen har et mareridt, "Ude og hjemme" om personen, der indskrænker sin verden i angst for alt det fremmede. Dorte Karrebæk har en vidunderlig fortælling om sin fars vision om jordens undergang. Svennevig udgav i 2011 Drømme og visioner : 13 portrætsamtaler om at ville og kunne.

2011 kom Den Danske Drøm : 10 visioner om at give slip, tage ansvar og erobre fremtiden. Her er det danskheden, der er fokus på, i modsætning til Svennevigs bog, der definerer emnet bredere og af og til mere personligt.

Bogen er af svingende kvalitet. Der er perler iblandt.



Informationer og udgaver